Med denne boks skal 2 personer på 1 storbyophold i Barcelona. Barcelona er centrum for catalansk kultur i Spanien og kendt for sit levende byliv. Besøg Park Güell, der er designet af kunstneren Gaudi. Oplev F.C. Barcelonas hjemmebane Camp Nou. Gå tur igennem det gotiske kvarter. Se La Sagrada Familia, der vil være verdens største katedral, når den efter mere end hundrede års konstruktion endelig står færdigbygget. Barcelona er en stemningsfyldt by med lækre restauranter og caféer, hvor I kan nyde det spanske køkken. Og det er en by, der blander det urbane med natur, så gå endelig ikke glip af en tur på stranden under middelhavssolen.